• Menu
  • Skip to right header navigation
  • Skip til indhold
  • Skip to secondary navigation
  • Gå direkte til primær sidebar

Måltidskasser online

Find måltidskasser online

  • Måltidskasser
  • Leverandører
    • Aarstiderne
    • Bonzo
    • Coop Måltidskasser
    • Den Grønne Asparges
    • Get Fit Food
    • Halkær Ådal
    • HelloFresh
    • Kokkens Hverdagsmad
    • Marley Spoon
    • MyDietPal
    • Osuma.dk
    • RetNemt
    • Simple Feast
    • Skagenfood
    • Sundtakeaway
  • Prøv en måltidskasse
  • Søg
  • c
  • Måltidskasser
  • Leverandører
    • Aarstiderne
    • Bonzo
    • Coop Måltidskasser
    • Den Grønne Asparges
    • Get Fit Food
    • Halkær Ådal
    • HelloFresh
    • Kokkens Hverdagsmad
    • Marley Spoon
    • MyDietPal
    • Osuma.dk
    • RetNemt
    • Simple Feast
    • Skagenfood
    • Sundtakeaway
  • Prøv en måltidskasse
  • Søg
  • c
Dessert opskrifter

Dessert opskrifter: 23 af de BEDSTE og mest populære [i 2022]

2 kommentarer

Disclaimer

Jeg har samlet 23 af de bedste og mest populære desserter i 2022 og fundet nogle fremragende dessert opskrifter til dig.

Og tro mig: De er nemme at lave, smager fantastisk og udfordrer i den grad din rygrad.

For kan du holde dig til blot ét stykke kage?

(Indrømmet: Det kan jeg ikke. Jeg tager altid to!)

Lad os kigge på de skønne dessert opskrifter.

1. Banankage med chokolade (Klassikeren over dem alle)

Banankage med chokolade

Ditte Julie står bag den smukkeste banankage, der rammer spot on i forhold til smag og konsistens.

Du ved… Den der svampede konsistens, der ikke slår fejl.

Og så synes jeg, at de flotte og spiselige stedmoderblomster klæder banankagen så godt. Men Ditte Julie er også bare et geni til at dekorere desserter på bedste vis.

Jeg bager altid to banankager, når jeg er i gang. For det typiske scenarie i vores hus er, at én af kagerne allerede bliver spist på dag 1.

Og der er bare ikke noget bedre end en banankage, der får lov til at stå til dagen efter i køleskabet. Så derfor har vi altid kage nummer 2 – bare for en sikkerhedsskyld ;).

Find opskriften hos Ditte Julie.

2. Cookies med chokolade (Bages naturligvis BLØDE i midten)

Cookies med chokolade

De lækreste cookies med chokolade, som Maria selv angiver som værende den BEDSTE opskrift, som du vil støde på.

Det allerbedste ved cookies er, at du kan bage dem i den konsistens, som du foretrækker.

Det er lidt forskelligt, hvorvidt folk foretrækker cookies enten skal være bløde i midten eller have den der sprøde konsistens. Hvis du vil have dem til at være sprøde, giver du dem blot et par ekstra minutter i ovnen. Så nemt og simpelt er det virkelig.

Overskriften angiver vist, hvordan jeg foretrækker mine cookies, men det smager bare det ekstra syndigt!

Og hey: Leg med opskriften, som du vil. Hvis du vil erstatte chokoladen med hakkede nødder eller bruge hvid chokolade i stedet, er der rig mulighed for det.

Find opskriften hos Maria Vestergaard.

3. Æblecrumble (Nem, lækker og PAKKET med smag)

Æblecrumble

Æblecrumble er en klassiker, når det kommer til danske desserter.

Bare duften af æblecrumble er fantastisk!

Denne opskrift er en, som Nanna har fra sin morfar og har justeret den lidt ved at tilføje havregryn og mandler. Skønt med en opskrift, der har lidt historie, ikke?

Jeg elsker, hvordan Nanna har beholdt respekten for den klassiske opskrift og kun lavet enkelte ændringer, som morfar med garanti godt kan forstå ;).

Du skal blot bruge 7 ingredienser til at lave kagen (hvoraf TO af dem kan udelades), så hvis du har lyst til en nem, skøn og hurtig dessert, bør du prøve Nannas æblecrumble!

Og det er især oplagt, hvis du har haven fyldt med lækre æbler, der bare står i kø for at blive brugt.

Find opskriften hos Nanna Pretzmann.

4. Rabarbercrumble med kokos og mandler (Den ULTIMATIVE kage om sommeren)

Rabarbercrumble med kokos og mandler

Rabarber er virkelig noget, som du forbinder med sommer og sol.

Hvis du har rabarber i haven, kan du med garanti nikke genkendende til glæden af at opdage de første rabarber i haven.

Giver glæden dig lyst til at lave rabarbercrumle, skal du prøve denne fra Grødgrisen med kokos og mandler.

Den har en forberedelsestid på 10 minutter og en tilberedningstid på 20 minutter. Så er der vist ingen undskyldning for at lave rabarbercrumble, vel? 

Det er en fantastisk dessert, hvor rabarbersmagen virkelig kommer til sin ret (og farven! Det er så smuk en grøntsag jo!)

Anna beskriver selv, hvordan kombinationen af det syrlige spiller perfekt sammen med det søde og knasende fra den sprøde crumble.

Find opskriften hos Grødgrisen.

5. Belgiske vafler (Sprøde, lækre og lige til at blive afhængige af)

Belgiske vafler

Er der noget bedre end belgiske vafler?

Hvis du er til den sprøde og lækre dessert, skal du prøve Simones variant. Den er nem og hurtig at lave – og så består den kun af ingredienser, som du med garanti allerede har stående i dit køkken!

Og så kommer Simone med et fantastisk tip:

Hvis du gerne vil have en julet version af den lækre opskrift, kan du tilføje en halv teske stødt nellike. Måske du også kan prøve at eksperimentere lidt med kanel som topping? Yum!

Server vaflerne med sirup, smeltet chokolade, flormelis, friske bær eller en lækker is.

Find opskriften hos Simone Tajmer.

Læs også: Top 35 Grønne Blogs med de bedste opskrifter [i 2021]

6. Citronfromage (Den SMUKKESTE farve og bedste konsistens)

Citronfromage

Vi kan vist godt blive enige om, at denne dessert simpelthen er så æstetisk smuk, ikke? Wauw!

Det æstetiske er meget beskrivende om Nips univers, som du kan dyrke mere på hendes instagramprofil.

Citronfromage er en af de desserter, der (desværre) ofte går i glemmebogen. Den serveres i hvert fald ikke nok i forhold til, hvor godt den egentligt smager.

Og endnu bedre: Hvor nem og hurtig den er at lave!

Det gode ved desserten er, at du kan lege med topping, som du har lyst til. Nips version består af mini marengs, hvide chokoladespåner, chokoladekugler, bladguld og citronmelisse.

Okay, let’s face it: Det LYDER også bare alt for lækkert!

Men du kan altid tilsætte lige det, som der falder dig ind. Dekorative spiselige blomster, drys eller friske bær.

Find opskriften hos Nip.

7. Bananpandekager af havregrødsrester (Børnevenlige, nemme og velsmagende)

Bananpandekager af havregrødsrester

Bananpandekager er en genial morgenmad eller dessert, der er sund, lækker og luftig!

Man kan da godt betegne bananpandekager som en dessert, ikke? Hvis du kigger på ingredienserne, er den da ret sød. En skøn og billig dessert!

Om ikke andet: Frederikkes populære bananpandekager er super nemme at lave, og så er de børnevenlige, så hvis dit barn får lyst til pandekager, er disse hurtige at bikse sammen. Selv på en hverdag!

Bananen (og okay: mængden af smør) giver bananpandekagerne den sødme og uimodståelige smag, som giver dig lyst til at spise 10 i streg.

Og så er det bare op til din fantasi: For du kan spise dem, som de er – eller du kan servere dem med ahornsirup, nutella, lækre bær, sukker eller eksempelvis mandelsmør.

Find opskriften hos Frederikke Egel.

8. Citronmåne med marcipan og birkes (Knasende, smagfuld og SKØN)

Citronmåne med marcipan og birkes

Jeg er vild med idéen om at pifte den klassiske citronmåne med marcipan og birkes.

Og hvis du er glad for lakrids, kan du bruge Sofies bonustip og tilsætte groft lakridspulver!

Det er en nem og sikker dessert opskrift, som vil gå rent ind hos dine gæster. For den er bare god, genkendelig og fremkalder helt sikkert nogle gode barndomsminder.

Toppingen med den revede citronskal giver desserten en friskhed, som harmonerer godt med den søde smag af marcipan og den knasende konsistens fra de blå birkes.

Find opskriften hos Sofie Andresen.

9. Drømmekage med marcipan (Det perfekte TWIST, der gør forskellen)

Drømmekage med marcipan

Den danske dessert drømmekage – som typisk omtales som drømmekagen fra Brovst – er en klassiker i mange danske hjem.

Men det er altså også bare genialt med det lækre kokosfyld på toppen af den svampede kage. Så god harmoni.

Og det er også en af grundene til, at Det Glade Køkken ikke har ændret for meget i den oprindelige opskrift. Kun et lille twist af marcipan i bunden, som gør versionen lidt luksus.

Opskriften er særdeles nem at gå til og er udførligt beskrevet med blot 8 trin, så jeg kan kun anbefale at lade ungerne hjælpe til med at bage kagen.

De vil med garanti synes, at den smager ekstra godt, når de har givet en hånd med!

Find opskriften hos Det Glade Køkken.

10. Luksus havregrynskugler (Med frysetørrede hindbær, der giver den SMUKKE farve og smag)

Luksus Havregrynskugler

Se lige disse lækre, nemme og SMUKKE havregrynskugler.

Hold nu fast: De ser gode ud. Opskriften giver et hav af fantastiske havregrynskugler – og mindre kan nok ikke gøre det.

For de bliver med garanti spist inden for kort tid.

Det gode ved havregrynskugler er, at det er en dessert, som du kan lave i mange forskellige varianter.

Gitte er gået all in på den luksuriøse (og alt for lækre) version med frysetørrede hindbær, men du kan også snildt vende dem i kokosmel, kakaopulver, flormelis eller hakkede mandler.

Nemlig lige præcis hvad du allerbedst kan lide eller har i køkkenet i forvejen.

Find opskriften hos Frøken Fryd.

Læs også: Den ultimative guide til Chili Con Carne: 11 GODE opskrifter

11. Gulerodskage (Med et skønt twist af påske)

Gulerodskage

Anne er absolut GENIAL, når det kommer til at udvikle opskrifter på en sund og visuel smuk måde.

Selvom hun skriver, at hun ikke gør sig meget i at bage, er der ingen tvivl om, at det er noget, som vi andre ville nyde meget godt af.

Altså, forestil dig en masse sunde opskrifter på lækre kager? Det ville jeg i hvert fald støtte op om.

For denne gulerodskage ser forrygende ud og har en overskuelig liste af ingredienser.

Er der noget bedre end cremen på en gulerodskage? Det er bare det bedste!

Jeg elsker, hvordan frostingen er pyntet med pistacienødder, citronskal og påskeæg. Så smuk kage med pynt, der naturligvis kan udskiftes med det, som du foretrækker på din gulerodskage.

Her har du i hvert fald en ret cute påskekage!

Find opskriften hos Anne Søndergaard.

12. Blåbærmuffins (Søde, friske og lige til at blive afhængige af)

Blåbærmuffins

Lækre blåbærmuffins er en stensikker vinder – hver gang!

Hvis du er til den søde dessert, skal du prøve Kathrines variant. Den er nem og hurtig at lave – og så består den kun af ingredienser, som du med garanti allerede har derhjemme.

Kathrine kommer desuden med 4 fantastiske tips til, hvordan du kan bage disse blåbærmuffins med dit barn:

Så hvis du er til en nem, velsmagende og børnevenlig dessert, som du kan lave med dit barn, er det helt sikkert denne, som du skal tage udgangspunkt i.

Du kan servere disse blåbærmuffins med friske blåbær, hindbær, jordbær eller andre skønne bær.

Find opskriften hos Nors Mor.

13. Hjemmelavede flødeboller med kaffeskum og cookiebund (En absolut MUST TRY opskrift)

Hjemmelavede flødeboller med kaffeskum og cookiebund

Hvis du synes, at disse hjemmelavede flødeboller med kaffeskum og cookiebund ser lækre ud, så vent til at du ser dem indeni.

Og endnu bedre: Glæd dig til at smage dem!

Den sprøde chokolade med den luftige og bløde kaffeskum indeni kombineret med den sprøde cookiebund spiller bare.

Absolut perfekt sammensætning, der giver dig en fantastisk smagsoplevelse. Især fordi du altså har lavet dem selv!

Hvis du følger opskriften, bliver det til cirka 15 flødeboller, så det er en perfekt dessert at servere til dine gæster.

Jeg er ret sikker på, at de vil blive imponeret over dine evner i et køkken!

PS. Hvis du bliver bidt af at lave flødebollerne selv, har Mette udgivet andre opskrifter med flødeboller, der består af forskellige smagsvarianter. Hvilken mon bliver den første, som du kaster dig ud i?

Find opskriften hos Mette Skutter Cakes.

14. Kiksekage (Den HELT klassiske udgave, men særdeles god)

Kiksekage

Tina tager dig med tilbage til barndommen med denne opskrift på den klassiske kiksekage.

En god gammeldags kiksekage er utrolig nem at lave og smager absolut himmelsk.

Denne opskrift har et hint af frisk økologisk appelsin, der giver kaffen og kakaoen et godt modspil.

Vær opmærksomhed på:

Forberedelsestiden er blot 20 minutter, men Tina anbefaler, at du sætter kagen i køleskabet gerne natten over, da det hjælper kakaomassen til at stivne ordentligt.

Det er derfor en af de desserter, der kan laves i god tid.

Denne kiksekage version er med palmin og kakao, så vi snakker virkelig om den helt klassiske opskrift, som du eller dine forældre kender den.

Find opskriften hos Hverdagsro.

15. Gammeldags fastelavnsboller (som kan nydes ÅRET RUNDT)

Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller er virkelig en af de desserter, der bør være mulige at købe året rundt. Er det ikke rigtigt?

Men heldigvis for os fastelavnsboller entusiaster er der personer som Annette, der lægger de absolut bedste opskrifter online.

Og kæmpe tak for det!

I denne opskrift består fyldet af marcipan-remonce og nougat, men Annette har også en anden version liggende af gammeldags fastelavnsboller med vaniljecreme.

Så kan du altså selv vælge, hvad du foretrækker – eller lave begge varianter, hvis du virkelig har cravings efter de bedste fastelavnsboller.

Opskriften er nøje beskrevet, så du nemt og enkelt kan følge med i de overskuelige trin.

Find opskriften hos Fru Østergaard.

Læs også: Guide: 15 gratis babypakker i 2021 [Den komplette liste]

16. Chokolademousse med likør (Masser af den gode smag og SUPER nemme at lave)

Chokolademousse med likør

Chokolademousse er den perfekte dessert at servere.

Den er hurtig og nem at lave, og så smager den fortrinligt med den intense smag af chokolade.

Du kan lave chokolademousse i adskillige varianter afhængigt af, hvilken likør du tilføjer. Hver likør tilføjer en ny smagskomponent til desserten, som giver en unik smag.

I denne opskrift serverer Annette chokolademoussen med flødeskum, knuste kyskager og marmelade. Simpelt og absolut skønt.

Det er det bedste, når du kan slippe af sted med en nem dessert, som bare smager fantastisk. En virkelig lækker nem dessert til gæster.

Find opskriften hos Tante Strejf.

17. Lagkage med masser af bær (som smager LIGE så godt, som den ser ud)

Lagkage med masser af bær

Maria står bag denne fantastiske lagkage, der er pyntet så fint med lækre friske bær og grove stykker chokolade.

Perfekt dessert til sommeren eller fødselsdagen.

Heldigvis for os, der ikke nødvendigvis er den store lagkagebager, er ingredienslisten meget overskuelig – og det samme med instrukserne.

Den ser da ret appetitlig ud, ikke? Så smuk og farverig lagkage.

Jeg er særligt vild med, hvordan Maria omtaler opskriften og hendes tanker om sundhed. For det er altså én af de desserter, som måske snyder med de mange bær, men er ret syndig. Og det er også helt okay.

Det skal der nemlig også være plads til på de dage, hvor du har lyst til en ekstra lækker kage som denne.

Find opskriften hos Maria Skytte.

18. Bær-cheesecake med hindbær (Til de EKSTRA bageglade)

Bær-cheesecake med hindbær

Okay, okay. Selvfølgelig skal denne SMUKKE og absolut fantastiske cheesecake med på listen.

Det er en af de lidt mere krævende opskrifter, men altså: Se den lige. Den vil du gerne servere for dine gæster, ikke?

Så hvis du er en haj til at bage eller bare er virkelig bageglad, er det måske denne cheesecake, der skal være dit næste projekt.

Den er det hele værd. Mies gæster omtaler den selv som verdens bedste cheesecake.

Hvis du foretrækker noget andet end hindbær, tipper Mie om, at du også sagtens kan bruge brombær, blåbær og andre lækre bær.

Du skal ikke frygte, at denne dessert bliver omfattende med de flere (LÆKRE) lag, for Mie beskriver den meget udførligt trin-for-trin og pointerer i opskriften, at den er nem at lave.

Find opskriften hos Haslundhome.

19. Verdens bedste og nemmeste pandekager (med citron/appelsinskal, der tilføjer det FRISKE element)

Verdens bedste og nemmeste pandekager

Værsgo! Nyd Mettes fantastiske opskrift på pandekager, der giver dig en kæmpe portion.

Det vil sige 20-25 af BEDSTE og nemmeste pandekager, som har et frisk twist af appelsin/citronskal.

Men okay, de færreste af os kan holde os til én pandekage, når vi først kommer i gang. Er det ikke rigtigt?

Især hvis der står nutella, syltetøj, ahornsirup, sukker, is og lignende på spisebordet. Så er fristelsen altså for stor.

Og brug endelig Mettes tip om at smide noget stanniol over de færdigbagte pandekager, mens du bager de sidste. Varme pandekager smager bare dét bedre.

Find opskriften hos Cakenheaven.

Læs også: Hurtig og nem aftensmad: 17 opskrifter som du SKAL prøve

20. Pæretærte (som sidder lige i skabet OG er glutenfrie)

Pæretærte

Hvis du foretrækker din dessert glutenfri eller bare er vild med pæretærte, er denne skønne opskrift et godt bud på den næste dessert, som du skal bage.

Nemlig denne lækre pæretærte med hele mandler og en GOD mørk chokolade.

Pære og mandel er rigtig god kombination, som giver desserten den lækre sødme.

En dejlig og virkelig nem dessert, som er perfekt til efterårsmånederne. Den kan sagtens holdes frisk i køleskabet i nogle dage. Læg også lige mærke til, hvor skønt den er anrettet. Så gennemtænkt og flot.

Det her er i hvert fald et super bud, hvis du er på udkig efter nemme desserter med frugt.

Find opskriften hos Karrieremad.

21. Jordbærtærte med kransekage og remonce (Luksusudgaven, der smager fremragende)

Jordbærtærte med kransekage og remonce

Er du også vild med jordbærtærte?

Denne opskrift er i den grad en opgradering af den klassiske jordbærtærte. Her kan du i høj grad snakke om en gourmet dessert opskrift.

Marianne har lavet en luksus variant af jordbærtærten med kransekage og remonce. Det lyder rimelig lækkert, ikke?

Og bare rolig: Hvis du synes, at det lyder lettere avanceret, er der virkelig grundige beskrivelser og mange billeder af trinene, så Marianne er med dig hele vejen.

For se lige resultatet: Massen af kransekagen giver det flotteste mønster omkring kagen, som toppes med et lag chokolade ganash, konditorcreme og pyntes fint med friske jordbær og hakkede pistacienødder.

Den vildeste tærte, som med garanti bliver en succes for dine gæster.

Find opskriften hos Mariannes Kager.

22. Macarons med saltkaramel (Den PERFEKTE franske dessert)

Macarons med saltkaramel

Macarons er bare noget, som du forbinder med Frankrig. En klassisk fransk dessert, som smager fantastisk (og lidt syndigt på den gode måde jo).

Hvis du har mod på at prøve at lave dine egne macarons, skal du prøve denne version, hvor Sanne beskriver trinene udførligt, så dine macarons hverken sprækker eller knækker i overfladen.

Saltkaramel er SÅ lækkert og passer perfekt til sprødheden.

Når du først lærer at lave den rigtigt, går der nok ikke længe, før du begiver dig ud i opskriften igen.

Maracrons kan laves i utallige versioner, så når du først kommer i gang, kan du eksperimentere med forskellige smagsvarianter. Eksempelvis med hindbær, pistacie, kaffe eller hvid chokolade.

Du vil med garanti blive populær, hvis du serverer dem som små desserter.

Find opskriften hos Sannes bord.

23. Gammeldags æblekage (Syndig, lækker og smagfuld)

Gammeldags æblekage

Gammeldags æblekage er endnu en af klassikerne fyldt med nostalgiske vibes, men ikke desto mindre er det bare en skøn og nem dessert opskrift.

Det er Berit, der står bag opskriften. En dessert, som du snildt kan servere om efteråret med en dejlig lun kop kaffe til.

Den er spækket med GOD smag og en skøn konsistens. Piskefløden tilføjer desserten lidt syndighed, som klæder den ret godt.

Det er en af de desserter i glas, som du aldrig bliver træt af. For den smager lige netop, som du forventer det og kan næsten ikke gå galt. En af de perfekte desserter, som er nemme at gå til, når du craver den lige nu og her.

Find opskriften hos Berits Univers.

BONUS: Ønsker du mere inspiration til madlavningen? Se vores store udvalg af måltidskasser, hvor du kan finde gode rabatkoder og tilbud hos populære leverandører såsom Aarstiderne, Skagenfood, Simple Feast og RetNemt.

Dit bud på den BEDSTE dessert opskrift

Jeg håber, at disse fantastiske dessert opskrifter giver dig inspiration til at bage.

Men jeg er mindst lige så nysgerrig efter at høre:

Hvilken dessert skal du prøve?

Hvad er din absolut yndlingskage?

Del endelig dine favoritter og tanker med mig i kommentarfeltet.

Previous Post: « Den ultimative guide til Chili Con Carne: 11 GODE opskrifter
Next Post: Den ultimative guide til burger: 13 af de BEDSTE opskrifter »

Læserinteraktioner

Trackbacks

  1. Populære opskrifter: 25 (nemme) opskrifter med kylling siger:
    2. oktober 2019 kl. 13:58

    […] Previous Post: « Dessert opskrifter: 23 af de BEDSTE og mest populære [i 2019] […]

    Svar
  2. Guide: 15 gratis babypakker i 2020 [Den komplette liste] siger:
    15. maj 2020 kl. 06:52

    […] Læs også: Dessert opskrifter: 23 af de BEDSTE og mest populære [i 2020] […]

    Svar

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Om os
  • Blog
  • Cookie og privatlivspolitik

Site Footer

  • Email
  • Facebook
  • Instagram

Webhelpers ApS – CVR: 40711139