Hvis du er på udkig efter de bedste grønne blogs, er du kommer til det rette sted.
Som du ved, findes der mange inspirerende blogs online, der gør et fantastisk stykke arbejde med at lægge opskrifter op hver dag.
Derfor har jeg samlet nogle af de bedste i dette indlæg.
Uanset om du spiser vegetarisk eller vegansk hver dag eller et par gange i ugen, kan du finde meget inspiration, gode tips og viden i disse blogs.
Her er top 32 grønne og lækreste madblogs med de bedste opskrifter.
1. Beetroot Bakery
På Beetroot Bakery finder du et hav af lækre vegetariske opskrifter, som Katharina deler fra sine egne erfaringer med at lave nem, sund og lækker vegetarisk hverdagsmad. Dyk ned i de mange ideer til vegetarisk morgenmad, aftensmad og dessert, salater, kager og bagværk.
2. Carrotstick
På Carrotstick deler indehaveren Marie Klee sammen med sit dygtige hold ud af vegetariske og veganske opskrifter. Bliv inspireret af de grønne måltider, der er nemme og hurtige at lave. Personligt kan jeg ikke holde mig fra opskriften med gulerods-æggewraps, som er en klassiker hjemme hos os. Carrotstick er et besøg værd, da der ingen tvivl er om det arbejde, der er lagt bag. Æstetikken og det visuelle er i højsæde, og der er kræset om opskrifterne. Du får lyst til at kaste dig ud i den ene sunde opskrift efter den anden, fordi de er så ligetil og giver dig en god energi.
3. Plantepusherne
Hos PlantePusherne kan du dykke ned i det fantastiske univers med veganske og plantebaserede måltider. Der er masser af opskrifter at finde, uanset om du er på udkig efter børnevenlig mad, glutenfri måltider eller søde sager såsom kager og is. På PlantePusherne finder du i øvrigt gode guides til det veganske køkken, hvad du må spise, og hvad du skal undgå. Og ja, ovenstående vego-bar er syndige OG superlækre.
4. Veganer.nu
Det er det veganske par Kasper og Karina, der driver Veganer.nu – til stor glæde for os andre, der nyder de fantastiske opskrifter på bloggen. Jeg faldt selv over opskriften med portobellokebab, som jeg bare blev nødt til at prøve. Nøj! Det er den perfekte ret til dig, som er tosset med den lækre svamp. Kasper og Karina har glædeligt delt ud af tips og opskrifter de sidste mange år, så der er masser af inspiration at hente her.
5. Månebarnet
Månebarnet er en af de ældste veganske blogs på listen og har været aktiv siden 2008. Der er derfor ingen tvivl om den passion, som Luna har for madlavning og det veganske køkken. Passionen er ægte og stråler igennem. Opskriften med Ratatouille er blot én af de fantastiske opskrifter, som du kan finde på bloggen. Forvent masser af lækre og fantastiske varianter af klassiske livretter og verdensmad i bedste veganske stil.
6. Stinna
Stinna er en af de vegetariske blogs, som repræsenteres på listen. Det er nemlig gennemførte og velsmagende opskrifter, som jeg ikke vil snyde dig for! Det er et besøg værd, fordi den i høj grad bærer præg af Stinnas talentfulde arbejde og hendes passion til nærende og sund vegetarisk mad. Glæd dig til de mange økologiske opskrifter, flotte billeder og gode råd, som du finder på bloggen.
7. Christine Bonde
Nyd de lækre og nærende opskrifter på Christine Bondes blog. Forvent plantebaserede opskrifter, hvor der er kræset om næringen, nydelsen og nysgerrigheden. Det er nøgleordene bag universet, som bl.a. indeholder tips til den grønne livsstil, inspiration til yogaøvelser og opfordringer til at gøre noget godt for dig selv. Ovenstående billede med krydret grøn blomkålssuppe er ret sigende om æstetikken og det niveau, som du kan forvente på bloggen. Fantastiske billeder, velsmagende retter og en smittende positiv energi.
PSST… Er du vild med bæredygtige tips? Så vil du ikke undvære vores tips til, hvordan du mindsker madspild i din husstand.
8. Mia Sommer
Mød Mia Sommer. Hun står bag bloggen af samme navn. På bloggen finder du masser af børnevenlige og hverdagsagtige veganske måltider, som er nemme at tilberede. Mia Sommer har bl.a. forfattet den fantastiske kogebog “Veganske fristelser”, som byder på lækre kager, skønne muffins og smagfulde is. Mon det vækkede din nysgerrighed? 😉 Hvis du har brug for en kickstart til den veganske livsstil, kan du starte her og få en god start på din nye, grønne livsstil.
9. Kirsten Skaarup
Yum. Hvor lækre er disse grøntsager på spyd med spicy sovs ikke? Og det er bare en mini brøkdel af, hvad du kan forvente af lækre og grønne opskrifter hos Kirsten Skaarup. Der er en blanding af vegetariske og veganske opskrifter, som du nemt og enkelt kan printe ud. Så har du ingen undskyldning for at kaste dig ud i en ny spændende ret allerede i dag. Kirsten virker i øvrigt som den skønneste kvinde med masser af rejseerfaring og tips at dele ud af.
10. Englerod
På Englerod finder du lækre plantebaserede opskrifter, som skabes af Johanne. Ovenstående billede illustrerer meget godt, hvad du kan forvente af denne veganske blog. Masser af velsmagende, farverige og smukke måltider bestående af naturlige og gode grøntsager. Du får lyst til at kaste dig ud i nye opskrifter. Jeg bliver altid imponeret over den madglæde, som Johanne formår at skabe og fremme hos mig. Det er virkelig et skønt og farverigt univers.
11. Cathrine Yoga
Bliv inspireret af det fine univers ved Danmarks største Yogaunivers. Personligt er jeg især vild med de fine tips, som Cathrine kommer med. Det indebærer blandt andet de fantastiske sovemeditationer, de gode yogatips og de sunde opskrifter til alle måltider. Opskrifterne til de sunde søde sager er ret fristende! Og så er der denne lækre, grønne couscoussalat med avocado, som du ikke må snyde dig selv for. Mums.
12. Nelle Noell
Sunde. Veganske. Proteinkugler! Der var ingen tvivl om, at den dygtige Nelle Noell skulle med på listen. Selvom proteinkuglerne kun indeholder sunde og nærende ingredienser, smager de syndige på den helt rigtige måde. Snyd ikke dig selv for et besøg i det holistiske univers, hvor du finder lækre plantebaserede opskrifter og masser af inspiration på bloggen. Og jeg bliver nødt til at gentage mig selv: Se lige proteinkuglerne igen… Du bliver lettere afhængig af dem!
13. Kærlighed & Kikærter
Thomas Erex står bag veganerbloggen Kærlighed & Kikærter og er forfatter til “Veganske Livretter”. Både på bloggen og i bogen lægges der vægt på veganske hverdagsretter, som er fyldt med smag og med genkendelige ingredienser fra det lokale supermarked. Opskrifterne er nemme at gå til, så du uden besvær kan tilberede et lækkert vegansk måltid. Det er sådan jeg personligt foretrækker madlavning, så det er bare spot on med disse lækre opskrifter.
14. Hoffgaards
De varmeste anbefalinger til Sara og hendes fine univers Hoffgaards. Der er ingen tvivl om Saras kærlighed for det vegetariske køkken. Opskrifterne er inspirerende, nytænkende og fyldt med fantastiske billeder. Der er masse skønne opskrifter at finde her, uanset om du er på udkig efter sunde opskrifter, lidt til madpakken eller ønsker at forkæle din søde tand. Når du scroller gennem bloggen, er du ikke i tvivl om, at du har med en opskriftsudvikler og madstylist at gøre. ALT ser lækkert ud (!)
15. Vegetarisk Hverdag
Hvis du er til comfort food, så er du til Vegetarisk Hverdag. Camilla deler glædeligt ud af sin madglæde for det vegetariske køkken. Bloggen byder på nemme og vegetariske måltider, der kan tilberedes i den travle hverdag. Og de indeholder al den smag og næring, som din krop har brug for! Ovenstående opskrift med ovenbagte kartofler og blomkål med pickles er ingen undtagelse. Skøn og velsmagende ret.
16. Planteæderen
Hvis du ønsker at spise sundere, grønnere og mere klimavenligt, vil Planteæderen være et sikkert hit hos dig. Bloggen er smækket med veganske opskrifter og artikler, der med garanti vil inspirere dig til at undersøge den grønne livsstil mere. Opskriften med mexicansk inspirerede fyldte søde kartofler er sigende om Marias kreative evner: Der leges med ingrediensernes sammensætninger, farver og smagskombinationer. Her er masser af inspiration at hente til sund, varierende og hurtig hverdagsmad for hele familien.
17. Vegansk for alle
Vegansk for alle er stedet, hvor du finder inspiration til vegansk mad, opskrifter og livsstil. Det er den dygtige Ditte, som elsker at dele ud af sine fantastiske opskrifter og gør det nemmere for dig at navigere rundt i det veganske køkken. Personligt er jeg selv vild med den lækre rødebedetartar! Vil du have mere af Vegansk for alle, kan du dykke ned i Dittes skønne kogebøger. Det giver bare meget mere inspiration at stå i selve køkkenet og bladre gennem de mange lækre opskrifter.
18. Anja Suldrup
Hos Anja Suldrup finder du et hav af lækre plantebaserede opskrifter, som fokuserer på at udnytte sæsonens friske grøntsager. Bliv inspireret af de mange grønne salater, sunde boller og søde kager på bloggen. Jeg bliver nødt til at kaste mig ud i ovenstående kartoffelsalat – med rabarber og dild! Ret lækkert, ikke? En skøn sommerret, som du kan servere for din familie og gæster.
19. Mad med glød
Lad mig præsentere en ildsjæl, når det kommer til økologi og plantebaseret mad. Det er nemlig Anette, der til daglig deler vegetariske og veganske opskrifter på Mad med glød. På den fantastiske blog finder du en masse inspiration til at bruge friske, farverige og økologiske råvarer i din madlavning. Et besøg på bloggen vil med garanti få dig til at kaste dig ud i en af Anettes mange opskrifter. Blandt andet denne lækre kakao granola, som er serveret oven på en smoothie bestående af jordbær og blomkål. Sundt, nærende og lækkert!
20. Green Umami
Green Umami er en vegetarisk blog, hvor der lægges vægt på den perfekte balance mellem det sure, søde, saltede, bitre … Og ja, du har måske selv regnet ud, at umami er den sidste smagskomponent. I dette univers finder du masser af inspiration til det grønne køkken og smagfulde vegetariske retter. Linda er særdeles dygtig til at formidle opskrifter, som er nemme at gå til og spækket med lækre billeder. Ovenstående ret er bare et af de kreative bud på lækker aftensmad, som Linda har kreeret. Nemlig kålwraps med glasnudler, grøntsager og hoisin.
21. Veganermor
Bag Veganermor møder du Helle. Det var egentligt Helles børn, der først traf valget om at blive veganere, men et par år efter ændrede Helle også sine madvaner fuldstændigt. Hvis du selv står i samme situation eller overvejer at kaste dig ud i det veganske køkken, kan du nyde Veganermors mange opskrifter med fokus på smag og sammensætninger på bloggen. Jeg kan anbefale at kaste dig ud i denne tærtelet med spinat, svampe og squashspaghetti. Så stærk og smagfuld ret.
22. Micadeli
Besøg Michala og hendes fantastiske blog, hvis du er på udkig efter nemme vegetariske opskrifter på et niveau, hvor alle kan være med. Alle opskrifterne indeholder få og genkendelige ingredienser, så de er lette at gå til. Find de bedste vegetariske og veganske opskrifter på bloggen og nyd de fantastiske billeder, der hører til. Hvis du også elsker en god one pot pasta, må du love mig at prøve Michalas version med svampe og squash. Det er en nem ret, som du kan ty til på dine travle dage. For hold fast: Den tager blot 20 minutter at lave – og til gengæld er du sikret et lækkert, nærende og skønt måltid! Kæmpe anbefaling herfra.
23. Simone Jespersen
Følg med i Simones veganske hverdag, hvor du finder utallige gode opskrifter, fantastiske rejser og veganske spisesteder. Personligt kan jeg godt blive bedre til at spise mere varieret til morgenmad, så jeg nyder, at Simone er så kreativ og har lækre opskrifter til både pandekager, smoothies, chiagrød og mysli. Nam! Det bliver dit nye go-to sted, hvis du også mangler inspiration til madlavning om morgenen. Både til de travle morgener, men også de morgener, hvor du har tid til at forkæle dine smagsløg lidt ekstra.
24. Ro Yoga
Kvinden bag Ro Yoga er Simone, som driver yogastudiet og bloggen af samme navn. Billedet af den veganske gulerodskage er meget sigende om den kvalitet, den æstetik og de lækre opskrifter, som du kan finde på bloggen. Og så har jeg ikke engang nævnt den gode smag, som opskrifterne byder på. Hvis du er nysgerrig efter yogauniverset og er vild med veganske opskrifter med flotte billeder, er Ro Yoga lige noget for dig.
25. Vegetarisk
Den vegetariske passion er tydelig hos Pernille, som har bloggen Vegetarisk. Der er masser af vegetariske opskrifter at se frem til, som byder på grønne, smagfulde og nærende måltider. Se bare denne skønne italienske bønnesalat. Hvis du har en sød tand, vil du elske Pernilles opskrifter til sundere sødt. De behager i hvert fald min! Opskrifterne er skabte, så de er nemme, hurtige og sjove at tilberede for dig.
26. Knæhøj Karse
Min absolut yndlingskage er brownie. Jeg er helt tosset med den, og det samme gælder denne veganske opskrift, som Sofie står bag. Gør dig selv en tjeneste og lav den. Den er virkelig lækker. Det er virkelig sejt, hvis du kan holde dig til ét stykke (Det kunne jeg selvfølgelig ikke). På Knæhøj Karse finder du flere lækre opskrifter, og du er ikke i tvivl om den kærlighed, som Sofie har til madlavning og det veganske univers.
27. Cecilie Ustrup
Er du glade for søde sager? Så vil du elske (og blive ret fristet) af Cecilies fantastiske opskrifter til kager, is, romkugler og meget mere på bloggen. Alle opskrifterne er enkelte og super nemme at gå til, så du kan nyde søde veganske fristelser på den sunde måde. Den hjemmelavede is indeholder eksempelvis kun 4 ingredienser. Så bliver det ikke nemmere, vel?
28. Planteparadiset
Planteparadiset er et fantastisk sted skabt af Josefine, hvor der er mange gode tips og veganske opskrifter at komme efter. Følg med på bloggen, hvor Josefine flittigt eksperimenterer med den veganske mad og giver gamle klassikere et nyt twist. Hvis du synes, at disse bananmuffins ser lækre ud, så bare vent til, at du opdager opskrifterne: Gulerodskage med osteglasur eller Oreo cheesecake. Yum!
29. Kristina Hoffmann
Kristina Hoffmann er kostvejleder og hjælper til daglig sine klienter med at leve plantebaseret. På bloggen kan du nyde godt af, hvordan Kristina eksperimenterer med planter i sin madlavning. Privat har Kristina selv en datter, som spiser plantebaseret. Du kan derfor finde masser af inspirerende retter, som også vil falde i god jord hos børn. Det er en nem, overskuelig og lærerig måde at få en god start på den plantebaserede livsstil – og særligt, når der er børn involveret.
30. Mit Veganske Køkken
Mit Veganske Køkken byder på en række veganske måltider, hvor der leges med smagen, variationen og ernæringen. Det er nem og god hverdagsmad, hvor der tages højde for, at du får dine vitaminer og næringsstoffer gennem den plantebaserede kost. Jeg er vild med blogs, hvor det er passionen for madlavning, der er drivkraften. Og det er der ikke nogen tvivl om, at der er hos Tina fra Mit Veganske Køkken.
31. Lærke Lund
Hvis du er på udkig efter en sund smoothie til dig eller din baby, skal du prøve denne veganske og børnevenlige smoothie. Den er godkendt af Lærkes egen datter, så måske dit barn også vil elske den? Find desuden masser af glutenfri og veganske opskrifter på Lærkes skønne blog. Du kan ikke undgå at komme i god stemning og blive ramt af den positive energi, der florerer i hendes univers.
Læs også: Guide: 15 gratis babypakker i 2022[Den komplette liste]
32. Veggie by Anja Rathje
En vegansk blog dedikeret til opskrifter med vegansk bagværk og dessert. Kan du forestille dig noget meget bedre end det? Anja er vild med vegansk bagning – og heldigvis for os andre deler hun flittigt sine fantastiske opskrifter. Søg inspiration her, hvis du også er vild med det søde køkken med et vegansk twist.
Der er mange, der foretrækker at bage selv, fordi du dermed ved, hvad ingredienserne består af. Og så er det jo en bonus, at du kan spare penge samtidigt.
Har du nogle favoritter?
Jeg håber, at du finder nogle nye spændende grønne blogs blandt listen, som du vil følge og blive inspireret af.
Selvom min research har været omfattende, har jeg helt sikkert glemt en nogle gode blogs, der laver fantastiske opskrifter.
Hvad er dine yndlings vegetariske eller veganske blogs?
Del endelig dine favoritter med mig i kommentarfeltet.
Paprika
Der er en stor veganer stjerne du har glemt “Vanløse Blues” hvis du ikke kender den så skynd dig ind og undersøge, vildt fantastisk har fulgt hende siden hun startede for flere år siden
Måltidskasser Online
Hej Paprika,
Tusind tak for tippet. Sikke en skøn blog.
Rigtig god sommer til dig!
// Måltidskasser Online
Birgitte Haxthausen
Jeg bruger “Veganermor.dk” og den norske “Indiskvegetar.com”, når jeg trænger til inspiration og nye opskrifter. – Begge er super dygtige til at formidle på en overskuelig måde, så man hurtigt selv nyder at lave dejlig grøn mad.
Måltidskasser Online
Hej Birgitte,
Jeg er helt enig med dig. Veganermor gør et super stykke arbejde på et niveau, hvor alle kan være med. Indiskvegetar kender jeg ikke til, men tjekker straks ud. Tak for tip!
Hav en dejlig onsdag.
// Måltidskasser Online
Simone
http://madmedgloed.dk/ Kan med fordel tilføjes, så lækker og smuk grøn mad!
Måltidskasser Online
Hej Simone,
Tak for din kommentar.
Mad med glød står faktisk allerede på listen (som nr. 18), men ja, Anette er super dygtig!
Hav en dejlig weekend.
// Måltidskasser Online
Ingerid Lassen Cristoffanini
Jeg synes det er rigtig dejligt med alle de grønne sites. Men har et lille hjertesuk: det er stort set umuligt at orientere sig, man drukner i mængden. Kunne der ikke laves en søgefunktion, hvor man kan søge i dem alle på een gang? Fx hvis jeg leder efter en opskrift på plantefars, linsefrikadeller, bønnesalat….hvad ved jeg. Det kunne være en stor hjælp i en travl hverdag.
Måltidskasser Online
Hej Ingerid,
Tusind tak for din kommentar. Det er skønt at høre!
Det er virkelig et godt forslag, og det kunne være super smart. Desværre har vi ikke adgang til det øvrige indhold på disse blogs, så det er ikke noget, som teknisk kan lade sig gøre. Vi kan skabe denne oversigt, så du har de fleste vegetariske og veganske blogs samlet i ét indlæg.
Men et tip herfra vil være at udvælge et par stykker, som du kan lide og søge på de nævnte opskrifter på disse blogs. Jeg er sikker på, at du kan finde de fleste af opskrifterne hos de enkelte blogs.
Rigtig god fornøjelse og hav en skøn dag.
// Måltidskasser Online
Fie
Der er mange, jeg synes at du har “glemt”.
Kan nævne bl.a.
Sophieschoicest
Vanløseblues
Pernillerosenkilde
Måltidskasser Online
Hej Fie,
Tak for dine fine anbefalinger! Dejligt at du kan tilføje nogle flere til listen. Pernille Rosenkilde fremgår dog på listen som nummer 25. Fantastisk blog!
Hav en dejlig mandag 🙂
// Måltidskasser Online
Monika Bille Nielsen
Super fint indlæg. Det var lige sådan en liste jeg havde brug for. Tak for det 🙂
Måltidskasser Online
Hej Monika,
Det er dejligt at høre 🙂 Rigtig god fornøjelse.
// Måltidskasser Online
Katharina
Sikke en god samling 🙂 I skal også være meget velkomne til at tilføje min blog til listen:
https://www.beetrootbakery.dk/
Jeg deler udelukkende vegetariske opskrifter (også ofte veganske) og altid med fokus på, at de skal være nemme og velsmagende. Jeg har især en kærlighed til bælgfrugter og ser altid mit snit til at snige ekstra grøntsager i en ret 🙂
Kh Katharina