I dette indlæg finder du den ultimative guide til de bedste burger opskrifter.
Jeg har samlet 13 forskellige opskrifter på, hvordan du kan lave den ultimative burger.
Og tro mig, du får svært ved at vælge, hvilken du skal starte med at lave!
Så hvis du er vild med snaskede, greasy og lækre burgere med hjemmelavede burgerboller, vil du elske denne guide.
Der er en god blanding af nemme, sunde og hurtige opskrifter på burgere. Både med og uden kød.
Lad os kigge på de fantastiske burger opskrifter:
1. Sliders – sorte mini burgere (Velsmagende, populære og et garanteret #hit)
Denne opskrift på lækre sliders er udviklet af Anette Harbech Olesen, Madforlivet.com.
Hvis du skal have venner og familie på besøg og gerne vil imponere dem, skal du helt sikkert servere disse sorte mini burgere. Mere atypiske og delikate sliders finder du ikke.
De er dekorative, kan sammensættes med alle dine yndlingsingredienser og smager lige så godt, som de ser ud.
Du kan servere forskellige sliders med frisk laks, saftig kylling, veggiebøffer eller hvad du finder på. Uanset hvad bliver de yderst populære hos dine gæster.
Til opskriften medfølger i øvrigt en fantastisk video, hvor du kan følge med trin-for-trin, når Anette tilbereder de ultimative sliders sammen med dig.
Der er masser af gode idéer til lækkert fyld til de luftige skønne burgerboller. Hvis du bliver bidt af denne opskrift, er der mange flere fristelser at finde inde på siden.
Find opskriften hos Mad For Livet.
2. Portobello burger med bønnefritter (Plantebaseret, snasket og SPRØD)
Det her er en opskrift, som du vil blive ved med at vende tilbage til. Den er vegetarisk, velsmagende og sprød!
Danica kommer med sit bud på en plantebaseret opskrift på en portobello burger.
Jeg er personligt vild med portobellosvampe i burgere. Det er et lækkert og snasket twist, som giver den perfekte mæthedsfornemmelse.
I denne opskrift er den ene burgerbolle erstattet med portobello, men du kan også snildt gå all in og erstatte brødet fuldstændig med svampen. Det smager SÅ godt!
Bøfferne er lavet af søde kartofler og er godkendt af Danicas egen søn, så dine børn kan også snildt spise med, hvis du craver en vegetar burger ; )
Du kommer IKKE til at savne din bøf, fordi søde kartoffelbøfferne udgør en virkelig god erstatning. Det spiller sammen med de friske grøntsager og den fantastiske portobellosvamp.
En skøn og nem opskrift på hverdagsmad, hvor du kan servere ovnbagte kartofler og sprøde bønnefritter til. Tilsæt gerne ekstra snask i form af mayo eller hvad du er til på tallerkenen.
Find opskriften hos Danica Chloe.
Læs også: Top 35 Grønne Blogs med de bedste opskrifter [i 2021]
3. Pulled turkey burger (Vaskeægte comfort food RIG på smag)
Her kan vi snakke om en greasy, snasket burger med det hele. Du vil ikke fortryde at prøve denne opskrift, som Simon fra CookingClub står bag.
En vaskeægte burger med masser af pulled turkey og hjemmelavet BBQ-sauce.
Prøv den og du vil fortryde, at du ikke har eksperimenteret med pulled turkey i en burger før. Det er GENIALT tænkt og bliver til en saftig smagsoplevelse, hvor du ikke går på kompromis med sundheden.
Tro det eller ej!
Denne burger er helt sikkert én, som du skal servere, når den skal have hele armen og ikke mangle noget. Den er tung, lækker og spækket med smag. På den helt rigtige måde.
At pulled turkey-burgeren oven i købet er fedtfattig og nærmest kan kaldes sund, gør bare oplevelsen endnu bedre. Det må gerne smage syndigt uden egentligt at være det, ikke?
God fornøjelse!
Find opskriften hos CookingClub.
4. Mini burgere med fisk og mangosalsa (Cremet, blød og sund)
En perfekt hverdagsopskrift fra Dorte Bak, som ikke desto mindre består af en genial sammensætning af fiskebøffer og mangosalsa. Et fuldstændig undervurderet miks i form af en burger.
Den friske mangosalsa sammen med limesaften gør burgeren let og lækker.
Hvis du får lyst til at lave denne burger, kan jeg fortælle, at opskriften er yderst nem at gå til og består ikke af 1000 forskellige ingredienser. En nem, skøn og hurtig aftensmad, som du kan lave, når du er sulten efter en relativ sund burger.
Det fungerer ret godt, at bollerne og pommes fritterne er sprøde, mens mangosalsaen og fisken har en blød konsistens. Tilføj dine favorit grøntsager til burgeren og det lækreste snask på tallerkenen, som du kan komme i tanke om.
Personligt elsker jeg at have mayo eller guacamole ved siden af pommes fritterne. Hvad foretrækker du?
Find opskriften hos Dorte Bak.
Læs også: Hurtig og nem aftensmad: 17 opskrifter som du SKAL prøve
5. Pulled chicken burger med coleslaw (Den ultimative smagsoplevelse)
Maria Charlotte er opskriftsudvikler til denne uimodståelige pulled chicken burger.
Hvis du ikke allerede kender universet hos Maria Charlotte, vil du elske det. Der er tale om en virkelig dygtig foodie, som står bag utallige inspirerende opskrifter med fantastiske billeder.
Ikke mindst denne lækre pulled chicken burger med hjemmelavede burgere, dressing og coleslaw. Mums!
Ovenstående billede illustrerer det meget godt, ikke?
Bemærk, at opskriften har en samlet tid på 3 timer og 35 minutter, så det er en burger opskrift, som du kan ty til, når du har tiden til at forkæle dig og dine gæster.
For der vil være tale om en virkelig gastronomisk forkælelse!
Den er derfor perfekt at lave i weekenderne, hvor du kan gå all in med at bage dine egne burgerboller. Det smager bare dét bedre, er det ikke rigtigt?
Måske kan denne opskrift give anledning til at arrangere en ugentligt burgerdag. Det ville ikke være så tosset i hvert fald!
Glæd dig til en opskrift, der byder dig på luftige, lækre og bløde burgerboller. Yum!
Find opskriften hos Marialottes.dk
Læs også: Populære opskrifter: 25 (nemme) opskrifter med kylling
6. Vegansk bøfsandwich (bestående af økologiske ingredienser og lavet med kærlighed)
Denne opskrift besidder en masse karakter, humor og en kæk indstilling, som Malou på ingen måde lægger skjul på i sin beskrivelse.
Men der er ingen tvivl om, at der er blevet kræset om opskriften og smagen af den veganske bøfsandwich.
Godt nok kommer idéen til burgeren fra en aprilsnar, men den ér altså 100% vegansk og består af en række gode økologiske råvarer.
De gode ingredienser indikerer også, at Malou ikke går på kompromis med kvaliteten og ønsker at få så naturlig en smag frem fra råvarerne.
En vegansk smagsoplevelse, som du uden tvivl vil mættes af.
Bliver du nysgerrig på universet hos Klidmoster, er der masser af andre sjove (og smagsfulde) idéer at komme efter. Eksempelvis bøfsandwich-hotdoggen og desserten i samme boldgade.
Vær med, når der leges med opskrifter hos Malou!
Find opskriften hos Klidmoster.
7. Top lækker portobello burger med tunsalat (Forfriskende, cremet og med TUN)
Endnu en portobello burger, men denne gang med et twist i form af tunsalat som hovedingrediens.
Er der noget bedre end lege med forskellige smagskomponenter?
Jeg er vild med den forfriskende og legende tilgang, som Camilla har til madlavning. Fantastisk idé at kombinere portobellosvampen med den nærende avocado og sunde tunfisk.
(Det bliver med garanti ikke sidste gang, at du laver denne burger opskrift – og den smagfulde avocadocreme. Mums!)
Og så giver jeg Camilla ret i, at det er vigtigt at gå efter tun i god kvalitet. De ekstra kroner er virkelig givet godt ud, for du får en helt anden smag og kvalitet af de dyrere dåser.
Nyd en sund og lækker burger opskrift, som du kan tilberede lynhurtigt i dit køkken og forkæle dine smagsløg med.
Find opskriften hos Kiinus.
8. Hjemmelavet burger (med cremet guacamole og de SPRØDESTE sweet potato fries)
En hjemmelavet og alt for lækker burger! Klassisk med et twist. Sprød, cremet, saftig og tasty!
Den ultimative burger, der rummer det hele!
Det er denne burger, som du skal gå til, når du har lyst til en god kombination af både avocado, langtidsbagte tomater, en ordentligt bøf af hakket oksekød og smeltet ost.
(Behøver jeg at pointere de farverige ingredienser? Så visuel smuk ret!)
Hvis du har tid til at lave den ultimative burger, kan du benytte dig af de tilhørende opskrifter på hjemmelavede aioli og burgerboller. Det er perfekt, ikke?
Sprøde burgerboller, der ved hjælp af de lækre sesamfrø giver den fantastiske knas. Helt bløde indvendigt. Den bedste kombination.
Der er ikke noget at sige til, at Christina er madskribent og har en passion for madlavning. Billederne viser, hvilket geni hun er til at udvikle madopskrifter.
En gennemført opskrift, hvor du bliver høj på en fantastisk smagsoplevelse.
Find opskriften hos Christina Bønding.
9. Burger med krydret vildsvin og ostecreme (Glutenfri, smagfuld OG snasket)
Bare opskriften gør dig nysgerrig, ikke? Krydret vildsvin og ostecreme. Sikke en kombination.
En burger med fokus på comfort – og lidt mere comfort!
Tekla giver den gas med smagen, så hvis du skal forkæle dine smagsløg med en burger, der kombinerer forskellige smagskomponenter, vil du elske denne opskrift.
Kødet er perfekt krydret med friske krydderurter. Ostecremet består af en rund og blød gouda. (Og masser af den, hvis du er #tosset med ost).
De lynsyltede grøntsager indebærer bl.a. radiser, gulerod og agurk. Bare se farverne på grøntsagerne – de er virkelig appetitvækkende.
En opskrift, hvor du smager på noget sprødt, cremet, snasket og lækkert.
Find opskriften hos Teklas Køkken.
10. Dobbelt cheese pastrami burger (som naturligvis skal GRILLES)
Der er intet, der slår smagen af grill, og derfor vil du også opleve, hvor saftig denne burger kommer til at smage.
Hos Boemsen giver du den gas med grillen og steger dine bøffer, som du foretrækker den. Rare, medium rare eller well-done.
Og så er det ellers at give den hele armen med masser af cheddar ost, pastrami skiver og hvad du ellers ønsker i din burger.
Det her er opskriften, som du skal lave, når sulten melder sig efter en burger med amerikanske vibes!
Hvis du undrer dig over, hvad det er, som baconen er rullet sammen om på billedet… Så er det endnu et eksempel på, hvor langt Svens fantasi rækker.
Det er bacon gulerod snacks med honning. Yes, den er god nok! Opskriften kan du ligeledes finde, så du kan smage, om det er noget for dig.
… Og gentage successen, hvis du synes, at det er en fantastisk smagsoplevelse. Det kommer du helt sikkert til.
Find opskriften hos Boemsen.
11. Bløde brioche burgerboller (Perfekt til burgerELSKEREN)
Er jeg den eneste, der ikke kan stå for Camillas entusiasme, når det kommer til burgere?
Gennemført opskrift på FANTASTISKE brioche burgerboller!
Derfor skal vi (naturligvis) også have denne suveræne opskrift med, som giver dig den ultimative burgeroplevelse.
Jeg er vild med den kække tilføjelse af friterede løgringe i burgeren, som fuldender smagen og konsistensen, når du tager en bid af burgeren.
Hvis du mangler tips til fyld, kan du bare gøre som Camilla. Frisk salat, en god bøf, løg, ost, chili aioli og en masse lækker snask!
Chili aiolien kan du ligeledes finde en opskrift på, så du kan bruge det som smørelse på burgerbollerne og dip til dine hjemmelavede pommes fritter.
Det er den perfekte kombination, der stimulerer din nysgerrighed og giver dig lyst til at spise mere!
Find opskriften hos Pilens Køkken.
12. Mexiburger med deluxe guacamole og tomatsalsa (Cremet, TASTY og lækker)
Den ultimative opskrift på en mexicansk burger med et spicy kick.
Den saftigste hjemmelavede burger, der smager fantastisk fra første bid.
Og der er masser af smag at hente i denne opskrift. Hos Rukiye finder du desuden en opskrift på fantastiske burgerboller, som kan laves i en fart.
Nyd de lune burgerboller sammen med den sprøde bøf og det fantastiske fyld. Bøffen er med til at fuldende oplevelsen.
En greasy og snasket oplevelse – lige som den skal være, når lysten får lov til at bestemme.
Du vil ikke fortryde, hvis du lægger energien i at bage de hjemmelavede burgerboller selv. Det er tid givet godt ud, for friske og lune boller smager bare dét bedre.
Find opskriften hos Dejligt.
13. Gourmet burger med oksemørbrad og hjemmerørt chilimayo (Den ultimative LUKSUSburger)
Vi er nødt til at slutte af med denne gourmetburger, som Camilla står bag.
En rigtig luksusburger bestående af lækre oksemørbrad skiver, velsmagende chilimayo og hjemmelavet salsa.
Det øvrige fyld i burgeren består af hjertesalat, cornichoner og ristede løg. Perfekt til dig, der savner lidt inspiration til fyld.
(Jeg kommer ofte til at putte det samme i. Superkedeligt!)
Men det her er virkelig en lækker måde at bruge sine rester fra en skøn oksemørbrad. Her får du nemlig en burger, der er lækker af udseende og smag.
Forestil dig disse basser serveret med sprøde pommes fritter og chilimayo. Min mund løber i vand ved tanken om det.
En af Camillas mest læste og populæreste opskrifter. Med god grund!
Find opskriften hos Madmedhjerte.
Hvad er den BEDSTE burger ifølge dig?
Jeg håber, at du kan bruge disse fantastiske burger opskrifter og får masser af ny inspiration.
Men jeg er også lidt nysgerrig på at høre:
Skal du prøve en af disse opskrifter?
Hvad er den ultimative burger ifølge dig?
Hvad kommer du ALTID i din burger eller ved siden af?
Del endelig dine tanker med mig i kommentarfeltet : )
[…] her er også kommet i fint selskab med andre lækre burgere på måltidskasseronline.dk. Her har den nemlig fået en plads på deres ultimative guide til […]