Der er ingen tvivl om, at LCHF er en effektiv måde at tabe sig på.
Det hænder for nogle personer, at de stopper med at tabe sig, før de rammer deres ideelle vægt.
Er du én af dem, der spiser LCHF og ikke (endnu eller længere) taber dig?
Forbered dig på en aha-oplevelse:
Her er nemlig de 12 grunde til, hvorfor du ikke taber dig på LCHF.
1. Du spiser (desværre stadig) for mange kulhydrater
Det er vigtigt, at du er opmærksom på dit indtag af kulhydrater, når du spiser LCHF.
Sæt en grænse for, hvor mange gram du vil indtage hver dag.
Kend dine kulhydrater, så du ikke indtager skjulte kulhydrater, som ikke bliver inkluderet i dit regnskab.
Skær markant ned på dine kulhydrater – det hjælper dig også med at mindske dit madspild, da kulhydrater ofte bliver lavet i for store mængder.
Hvis du allerede spiser low carb og oplever, at det ikke hjælper på dit vægttab, skal du skære yderligere ned for kulhydrater.
Prøv at gå ned på et niveau, hvor du får under 50 gram kulhydrater i en periode.
Hvis det virker for dig, så hold fast i det niveau.
Sker der stadig ikke noget, bliver det nødvendigt for dig at gå under 20 gram hver dag.
Det betyder, at din kost udelukkende kommer til at bestå af proteiner, sunde fedstoffer og grønne grøntsager.
2. Du indtager for mange kalorier
Dit indtag af kalorier har stor betydning for dit vægttab.
Det er også én af de store fordele ved LCHF eller Keto diæter:
Begge fungerer nemlig effektivt, fordi de reducerer din appetit, så du spiser færre kalorier uden at tænke over det.
Det er perfekt, ikke?
Men…
Hvis du gør alle de rigtige ting og stadig ikke taber dig, kan det være nødvendigt for dig at tælle kalorier i en periode.
Det bliver mere overskueligt, hvis du henter en app, hvor du indtaster alle de daglige måltider.
Det er en god idé at sigte efter et underskud på 500 kalorier hver dag, da det hjælper dig med at tabe fedt og gå ned i vægt.
3. Du har endnu ikke opdaget, at du rent faktisk taber dig
Hvis du udelukkende fokuserer på tallet på din vægt, bliver denne proces opslidende for dig.
Det er nemlig helt naturligt, at din vægt går op og ned.
Det betyder dog ikke, at LCHF ikke fungerer for dig.
Du bliver bare nødt til at give det tid og lægge mærke til de overordnede resultater.
Når du begynder på LCHF, oplever du i den første uge et stort vægttab. Vær dog opmærksom på, at det primært er vand.
Efter den første tid vil dit vægttab gå markant langsommere.
Det betyder dog ikke, at du ikke taber fedt på kroppen.
Hvis du f.eks. styrketræner i et fitnesscenter, taber du fedt og øger din muskelmasse.
Det kan anbefales at få lavet en kropsanalyse i centeret, hvor du får målt vægt, fedtprocent og muskelmasse.
Du kan også måle dig selv eller tage billeder af din proces.
4. Du sover ikke nok
Det er afgørende for dit helbred, at du sover nok.
Manglende søvn kan føre til øget appetit og vægtøgning.
Forestil dig at have sovet få timer i nat.
Hvor motiveret er du så til at spise sundt og træne?
Det er begrænset, fordi du netop er rigtig træt og kan ikke helt overskue.
Og det er fuldt forståeligt.
For du har ikke sovet nok, så hvor skulle den ekstra energi komme fra?
Her er nogle tips til dig:
- Gå i bad, inden du skal sove.
- Læs en bog eller andet afslappende inden sengetid.
- Læg din telefon helt fra dig.
- Sørg for at soveværelset er helt mørkt og den rette temperatur.
- Undgå kaffe eller koffein om aftenen.
- Gå i seng nogenlunde på samme tid hver aften.
5. Din kost består af for mange mejeriprodukter
Mejeriprodukter er i de fleste tilfælde low-carb fødevarer, men de kan forårsage dig problemer.
Selvom de er low-carb, indeholder de en høj proteinmængde.
Proteiner kan på samme måde som kulhydrater forøge dine insulinniveauer, så du oplagrer energi.
Det er en ulempe for dig, for det har negativ effekt på din metaboliske tilpasning, som skal være i orden for, at du får gavn ved alle fordelene ved LCHF.
Derfor kan det være nødvendigt for dig at undgå mælk og skære ned på ost, yoghurt og fløde.
En lille bonus?
Det hjælper dig også med at spare penge i en periode.
Husk: Du kan stadig indtage smør, da det er et mejeriprodukt, der har lavt indhold af protein og laktose.
6. Dit stressniveau er for højt
Det er fundamentalt for dit sundhed, at din krop er i balance.
Og det gælder i øvrigt også dit hormonelle miljø.
Det er desværre ikke nok, at du spiser sundt og træner hyppigt.
Hvis du er stresset meget af tiden, øger du din produktion af stresshormonet cortisol.
Det er en kæmpe ulempe for dig, hvis du gerne vil tabe dig.
Dine cravings øges, så du får lyst til flere usunde fødevarer.
Hormonet sender også en besked om at frigive mere glukose, som får insulinniveauet til at stige.
Når insulinniveauet er højt, forbrænder du ikke fedt.
Du vil derfor opleve, at din stress forhindrer dit vægttab og forværrer det i stedet.
Tips til at mindske din stress:
- Lav meditation eller yoga
- Gå en daglig tur i naturen og nyd den friske luft
- Lav vejrtrækningsøvelser hver dag
- Læs bøger eller hør lydbøger
- Sov tilstrækkeligt
7. Du træner ikke nok
Det er vigtigt, at du bevæger dig nok i løbet af en dag.
Faktisk skal du helst gå 10.000 skridt hver dag.
Motion er vigtigt, fordi…
Det forbedrer dine metaboliske processer.
Det øger din muskelmasse
Det giver dig masser af energi.
Find ud af den motionsform, der passer bedst til dig.
Tips til, hvad du kan dyrke:
- Styrketræning: Når du styrketræner, øger du din muskelmasse, som hjælper dig med at tabe dig.
- Interval træning: Højtintensitetsintervaller er en effektiv form for cardio, som øger din metabolisme og væksthormonniveauer.
- Lav intensitet: Det hjælper dig med at holde dig aktiv. F.eks. når du går en tur, ordner huslige forpligtelser eller mediterer.
8. Du spiser for lidt fedt
Når du følger en LCHF diæt, reducerer du dit indtag af kulhydrater, øger mængderne af fedt og spiser moderate niveauer af proteiner.
Men du skal ikke være bange for fedtet.
Tværtimod skal du give den gas med at spise masser af fedt på LCHF.
Gå efter sunde fedtstoffer såsom fed fisk, æg, avocado, animalsk fedt, nødder og olivenolie.
Spiser du store mængder af fedt i løbet af dagen, mindsker det din appetit, giver dig færre cravings og får dig til at spise færre kalorier.
Husk på, at kroppen er langsom til at optage fedt.
Der er mange fordele ved at spise masser af fedt:
- Din kost består af fedt, så du ikke behøver at spise særlig meget, fordi fedtet mætter dig.
- Din diæt forbedrer dit hormonelle miljø, så du bliver bedre til at forbrænde fedt.
- Fedt (modsat proteiner og kulhydrater) har ikke indflydelse på dit blodsukker.
9. Du er ikke tålmodig eller har urealistiske forventninger
Det er vigtigt, at du giver din nye livsstil tid.
Dit vægttab vil peake i starten, hvor du primært taber vand.
Det skyldes, at du forbrænder dine kulhydrater og tømmer kroppen for det vand, som er bundet til kulhydraterne i musklerne og leveren.
Mind dig selv om alle fordelene ved LCHF på lang sigt.
Du kommer til at tabe dig yderligere, når du giver det tid og bliver ved med at spise efter principperne.
Det effektive ved LCHF er jo netop, at det mindsker din appetit og sørger for, at dit indtag af kalorier naturligt sænkes.
Dét er det, der skaber de gode resultater på lang sigt.
Du bliver derfor kun skuffet, hvis du forventer at blive ved med at tabe dig flere kg om ugen.
Hvis du bliver ved med at spise efter LCHF principperne og træne regelmæssigt, kommer du til at opnå din ideelle vægt.
10. Du har for mange cheat måltider
Det er forskelligt fra person til person, hvorvidt de kan kontrollere sig selv, når det kommer til cheat måltider eller cheat dage.
Hvordan er dit forhold til cheat måltider/dage?
Hvis det fungerer godt for dig at forkæle dig selv med sådan et måltid eller en dag i ugen, skal du blot blive ved.
Betragt det i stedet som Reward Meal. For du har fortjent det.
For nogle personer udvikler det sig til en ond spiral, hvor de indfører flere og flere cheat måltider i løbet af en dag eller ugen.
Det har desværre en negativ effekt på vægttabet.
Hvis du snyder for ofte, er det ødelæggende for dine fremskridt.
I så fald er det en god idé med at lave en kold tyrker og reducere dit indtag af kulhydrater yderligere, så du craver mindre.
Husk dog på: Din livsstil kan sagtens holde til et par cheat måltider eller ugentligt cheat dag, men det handler bare om kontrol.
11. Din kost består af for mange sødemidler
Det er yderst fristende at ty til sødemidler (selv de sundere af slagsen som kokossukker eller palmesukker), når sukkertrangen melder sig.
Men sødemidler er en tricker…
De påvirker din appetit, stimulerer din søde tand og skaber cravings.
Du må endelig ikke tro, at hvis en opskrift til f.eks. kage indeholder søde midler i stedet for almindelig sukker, giver det dig mulighed for at spise endnu mere.
Det øger bare din appetit og gør, at du indtager væsentligt flere kalorier.
Alt handler om balance.
Hvis du oplever et vægttab trods sødemidlerne, kan du sagtens fortsætte i samme omfang.
Er dit vægttab til gengæld gået i stå?
Så er det med at droppe de søde sager og være mere striks i en periode.
12. Du spiser for mange nødder
Der er ingen tvivl om, at du kan hente mange sunde fedtstoffer i nødder.
Nødder er en god kilde til fibre, proteiner, omega 3 og antioxidanter.
Men alt har sin grænse.
Hvis du snacker for mange nødder for ofte, vil nødderne i stedet stå i vejen for dit vægttab.
Tips til at reducere dit indtag af nødder:
- Spis kun en mindre portion om dagen.
- Vælg nødder med skal. Det tager dig derfor længere tid at spise dem.
- Gå efter nødder med det laveste indhold af kulhydrater.
Det er ofte, at du ikke lægger mærke til dit indtag af nødder.
Det kan være, hvis du vænner dig til at spise det til morgenmaden, frokosten, til salaten eller som snacks i løbet af dagen.
Afslutningsvis…
… har jeg bare brug for at sige, at de 12 grunde ikke må tage pusten fra dig.
Det lyder måske mere uoverkommeligt, end det er.
Jeg er sikker på, at du gør det super godt og blot skal fortsætte.
Er der et tip, som du tager med herfra? Hvad er det bedste tip, som du kan give videre, der virker for dig?
Del endelig dine tips og erfaringer med mig i kommentarfeltet!
Mie
Jeg har prøvet at opnå keto i 8 dage og min mave er så oppustet at jeg må åbne bukserne i løbet af dagen. Jeg har ikke mærket noget til noget vandtab, tværtimod. Jeg er 48 år og i min cyklus og har lidt ondt i livmoderen, småblødning og ømme bryster, ved ikke om det er det der spænder ben for et resultat. Jeg spiser kun protein (kød, kylling, fisk, lidt feta, lidt ost), grønsager og olie, lidt smør og peanutbutter (max 1 spsk om dagen). Kun 2 dl. kommer fra mælkeprodukt. Jeg spiser kun til jeg er mæt og kun lidt mæt. Er ofte sulten, når jeg skal sove, så jeg tænker ikke at jeg spiser for meget. Er jeg for utålmodig, når der kun er gået 8 dage? Forstår bare ikke hvorfor jeg er så oppustet og træt. Og ikke taber vand, som man burde det gøre.
Dbh
Mie